Dette prøvesæt er omfattet af ophavsretten, jf. ophavsretslovens § 1.

Prøvesættet må alene anvendes til den på prøvesættet anførte prøve.

Al anden anvendelse af prøvesættet, herunder visning eller deling f.eks. via internettet, sociale medier, portaler og bøger, udgør en krænkelse af Børne- og Undervisningsministeriets og evt. tredjemands ophavsret og er ikke tilladt.

Overtrædelse af ophavsretten kan være erstatningspådragende og/eller strafbart.

Prøvesættet kan dog, efter at prøven er afsluttet, anvendes til undervisningsbrug på uddannelser m.v. omfattet af den lovgivning, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet administrerer.

Spørgsmål 4.1 - 4.3

4.1 (4 %)
Redegør for ændringen i LGS A/S´ lagerstruktur.

4.2 (6 %)
Vurder, hvordan det nye logistikcenter vil påvirke LGS A/S´ logistiske effektivitet.

4.3 (4 %)
Vurder, hvordan det nye logistikcenter vil påvirke LGS A/S´ afkastningsgrad på kort og lang sigt.


Opgave 4

Distributionsstyring og regnskabsanalyse

LGS A/S er et af Europas største grovvareselskaber, der forsyner landmænd med foder til grise, kvæg, fjerkræ, sædekorn samt jordbrugskalk og planteværn. 

Selskabet har netop indviet et nyt logistikcenter, der skal servicere landmænd i hele Danmark. Tidligere havde LGS A/S en række mindre lagre spredt ud geografisk i hele landet. Disse er nu samlet på en lokation for at optimere logistikken og kundeoplevelsen. Det nye logistikcenter har over 2.400 varenumre, og der kører dagligt 80 lastbiler ind og ud af terminalen for at kunne opretholde et højt serviceniveau, hvor landmanden får leveret sin ordre inden for tre dage. LGS A/S forventer, at logistikcentret tæt på motorvejsnettet styrker konkurrenceevnen både på kort og langt sigt.

Det nye logistikcenter er også en gevinst for kunderne, som vil opleve en forbedret service hele vejen fra bestilling til levering. Kunderne kan via web og app markere på et kort, hvor de ønsker levering af deres varer, ligesom det også vil være muligt at følge sin ordre via Track & Trace.


Spørgsmål 3.1 - 3.4

3.1 (4 %)
Redegør for, hvilke af de knappe resurser ved fremstilling af kunstgødning der er henholdsvis kapacitetsresurser og variable resurser. 

3.2 (6 %)
Bestem, hvor mange poser NP100 og NP200 der skal produceres i den kommende uge for at få det størst mulige dækningsbidrag under hensyntagen til de nuværende begrænsninger.

De nødvendige informationer fremgår af bilag 3.

3.3 (4 %)
Beregn, hvor stort et dækningsbidrag virksomheden mister i den kommende uge på grund af de knappe resurser.

3.4 (4 %)
Vurder, om Danish Fertilizer bør tage imod medarbejdernes tilbud om overarbejde.


Opgave 3

Optimering af knappe resurser

Danish Fertilizer blev etableret i 1901 som et lokalt andelsselskab. Mange fusioner og opkøb har siden gjort selskabet til en international aktør, som i dag beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere. Koncernen består af mere end 100 selskaber i ind- og udland, som hovedsageligt beskæftiger sig med salg af foderblandinger, vitaminblandinger og kunstgødning.

Koncernen har de senere år haft stor fokus på bæredygtighed og har tilsluttet sig målet om at opnå et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. Derfor har Danish Fertilizer udviklet 2 nye typer kunstgødning, som er mere miljøvenlige, NP100 og NP200. På en af koncernens fabrikker er der investeret i et produktionsanlæg, som anvendes til fremstilling af disse 2 typer af kunstgødning. På samme fabrik findes desuden et emballeringsanlæg, som bruges til at fylde kunstgødningen i poser. Fremstilling af kunstgødning kræver også en række kemikalier herunder ammoniak, da det får planterne til at gro. Produktion af ammoniak bruger store mængder energi og står for omkring 1,5 procent af verdens CO2-udledninger. Det er dog i dag muligt at lave grøn ammoniak med en proces, som hedder Haber-Bosch, hvor man kobler det til et vand-elektrolyseanlæg. Der er få producenter af denne form for ammoniak, og det kan derfor kun fremskaffes i begrænsede mængder. 

Der er indgået aftale med en dansk leverandør af grøn ammoniak om levering af 1.500 kg (1.500.000 g) til den kommende uges produktion.

Produktionsanlægget til fremstilling af kunstgødning NP100 og NP200 har en kapacitet på 60 timer (216.000 sek.) i den kommende uge. På emballeringsanlægget er der afsat en ugentlig kapacitet på 20 timer (72.000 sek.) til brug for emballering af kunstgødning. 

For at producere en pose NP100, skal der bruges 250 gram grøn ammoniak, og produktionstiden er 35 sek., mens der skal bruges 10 sek. på emballeringsmaskinen. For at producere en pose NP200, skal der bruges 300 gram grøn ammoniak, og produktionstiden er 50 sek., mens der skal bruges 9 sek. på emballeringsmaskinen.

Virksomheden har et dækningsbidrag pr. pose på kr. 100 for NP100 og kr. 140 for NP200.

Der kan maksimalt afsættes 6.000 poser NP100 og 6.000 poser NP200 pr. uge.

Medarbejderne i emballeringsafdelingen har indvilliget i at arbejde over, så kapaciteten på emballeringsmaskinen på den måde udvides. Det vil give en ekstra kapacitet på op til 10 timer (36.000 sek.), og der er aftalt en merbetaling på kr. 200 pr. time.

Spørgsmål 2.1 - 2.6

2.1 (4 %)
Redegør for, hvilken investeringsårsag der er tale om.

2.2 (4 %)
Opstil investeringsforslagets nettobetalingsstrøm.

De nødvendige informationer fremgår af bilag 2.

2.3 (4 %)
Vurder, om investeringen er lønsom.

2.4 (4 %)
Beregn, hvor meget afsætningen mindst skal udgøre i år 5 for, at investeringen er lønsom.

2.5 (4 %)
Diskuter, om Plæneservice A/S bør udvide til Fyn og investere i 3 nye el-varebiler. 

2.6 (4 %)
Forklar, hvorfor kalkulationsrenten er højere end den effektive rente på det tilbudte lån.

Opgave 2

Investering

Plæneservice A/S tilbyder forskellige servicepakker inden for pleje af græsplæner i det meste af Danmark. Kunderne kan tegner et abonnement, som inkluderer 3 servicebesøg i løbet af en sæson. Ved servicebesøgene tilses plænen, og der eftersås, gives ukrudtsmiddel samt gødning alt efter behov. 

På virksomhedens hjemmeside fremgår visionen:

Vi vil gøre græsplænerne i Danmark flottere og sundere på en simpel og effektiv måde for den enkelte græsplæneejer.

  • Vi vil være markedets dygtigste til græsplænepleje
  • Vi vil yde en sublim kundeservice og levere servicepakker af topkvalitet
  • Vi vil passe godt på naturen

Virksomheden blev etableret for snart 10 år siden af to kollegaer Rasmus og Kasper, som begge har over 20 års erfaring som greenkeepere. Idéen opstod, fordi de dagligt fik mange spørgsmål vedrørende pleje af folks private græsplæner. Servicepakkerne har været en stor succes, og virksomheden beskæftiger i dag mere end 100 medarbejdere. Der er desuden investeret i mange varebiler, som anvendes til servicebesøgene. 

Hidtil har det kun været muligt for kunder i Jylland og på Sjælland at tegne abonnement. De to indehavere overvejer derfor at udvide til Fyn. Dette kræver dog en investering i 3 nye el-varebiler med udstyr til pleje af græsplænen for at kunne dække Fyn. Virksomheden har de senere år fået mere fokus på miljøet og har udarbejdet en miljøprofil. Kasper har derfor indhentet et tilbud på 3 el-varebiler, som lyder på kr. 2.655.000, hertil kommer udstyr for kr. 600.000. Levetiden for el-varebilerne er anslået til 5 år, hvorefter den forventede scrapværdi er på kr. 450.000.

Rasmus og Kasper har på baggrund af tidligere erfaring anslået antal abonnementer på Fyn for de kommende 5 år, tallene fremgår af bilag 2. De forventer en stor stigning i abonnementer i år 5, hvilket dog er noget usikkert. Prisen på et årligt abonnement er sat til kr. 2.995. De variable omkostninger til græsfrø, gødning, ukrudtsmiddel mv. er anslået til kr. 1.200 årligt pr. abonnement.

Virksomhedens årlige kontante kapacitetsomkostninger forventes at stige med kr. 1.530.000, da der bl.a. bliver ekstra omkostninger til drift af el-varebilerne, medarbejdere og markedsføring. Virksomheden har fået tilbudt et lån i banken med en effektiv rente på 8 % p.a. og har fastsat kalkulationsrenten til 14 % p.a.

Spørgsmål 1.1 - 1.7

1.1 (10 %)
Redegør med udgangspunkt i det vedlagte materiale for, hvilke forhold der har haft betydning for den økonomiske udvikling i DLF Seeds A/S fra 2020/21 til 2022/23.

1.2 (10 %)
Analyser udviklingen i indekstallene for indtjening og kapitaltilpasning fra 2020/21 til 2022/23 ved hjælp af de fundne forhold. Se spørgsmål 1.1.

Nøgletallene fremgår af bilag 1.

1.3 (5 %)
Vurder, hvordan indekstallenes udvikling har påvirket overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed fra 2020/21 til 2022/23.

Nøgletallene fremgår af bilag 1.

1.4 (4 %)
Diskuter, om udviklingen i gearingen fra 0,84 g i 2021/22 til 1,46 g i 2022/23 er hensigtsmæssig.

Nøgletallene fremgår af bilag 1.

1.5 (5 %)
Analyser DLF Seeds A/S' horisontale balancestruktur fra 2020/21 til 2022/23.

Nøgletallene fremgår af bilag 1.

1.6 (5 %)
Vurder, hvilke led i DLF Seeds A/S’ værdikæde der er særligt værdiskabende.

1.7 (5 %)
Vurder, om DLF Seeds A/S prioriterer shareholder eller stakeholder value.

Opgave 1

Virksomhedsanalyse

DLF Seeds A/S er en global frøvirksomhed, der udvikler, producerer og afsætter frø. Produkterne sælges i over 100 lande, og der er mere end 2.200 medarbejdere i virksomheden.

Foruden adskillige afdelinger i Danmark, hvor størstedelen af produktionen af græsfrø finder sted, har DLF Seeds A/S også datterselskaber og produktion i Nordamerika, Sydamerika og på New Zealand. Gennem tilstedeværelsen af virksomheder og udviklings- og testfaciliteter i de største produktions- og forbrugsområder i verden sikrer DLF Seeds A/S, at produkterne er tilpasset, testet og afprøvet under forskellige klimatiske forhold.

Forretningsområderne er:

  • Foderfrø til landbruget
  • Plænegræs til professionelle
  • Plænegræs til detailmarkedet
  • Majsfrø
  • Efterafgrøder (Jordforbedring og mangfoldig fauna)
  • Roefrø
  • Grøntsagsfrø
  • Læggekartofler

På sin hjemmeside skriver DLF Seeds A/S:
”Med en markedsandel på omkring 50 pct. i Europa og 33 pct. på verdensplan er der en god chance for, at de dyr, der leverer dine mælkeprodukter, dit lamme- og oksekød og ulden til din trøje, har fået det foder de har behov for fra vores græs. Hvis du holder af sport, har du formentlig set dit yndlingshold score på vores sportsgræs. Og hvis du bare nyder at slappe af på græsset i din have, har din plæne formentlig også startet livet som et frø i en af vores græsblandinger.”

Se video om virksomheden her:


DLF Seeds A/S’ vision er:
”DLF vil tilbyde brancheførende frøløsninger, der forbinder videnskab, innovation og anvendelse til støtte for effektiv, bæredygtig dyrkning af vores planet.” 

DLF Seeds A/S ønsker desuden at være kendt som en troværdig, pålidelig og transparent virksomhed. Det gælder overfor både medarbejdere, kunder, leverandører og stakeholders i bred forstand. DLF Seeds A/S ser medarbejderne som virksomhedens ansigt udad til, og derfor er det særligt vigtigt, at medarbejderne efterlever virksomhedens værdier.

Værdier:

  • Innovation & Iværksætteri: Vi udvikler løbende vores forretning, produkter og måde at arbejde på, og vi erkender, at det kræver mod og risikovillighed
  • Globale synergier: Vi vil skabe synergier gennem deling af viden, samarbejde og ved at udvikle os sammen som forretning, organisation og enkeltpersoner
  • Klima & Bæredygtighed: Vi understøtter både miljø og bæredygtighed ved at udvikle bæredygtige produkter og indrette vores drift på en bæredygtig måde
  • Delegering & Ansvar: Vi delegerer ansvar så medarbejdere og selskaber kan varetage virksomhedens interesser lokalt baseret på deres faglige viden og kendskab til lokale forhold.

Som følge af DLF Seeds A/S’ vedvarende fokus på Innovation & Iværksætteri samt Klima & Bæredygtighed er virksomheden udvalgt som case til dagbladet Børsens ”Bæredygtige cases 2023”. Begrundelsen herfor er bl.a., at ”DLF arbejder, som global markedsleder inden for foder og plænefrø, strategisk for at udvikle mere ressourceeffektive planter. Det sker gennem produktudvikling i målrettede projekter, der har resulteret i højtydende, klimarobuste sorter, der sikrer en større fødevaresikkerhed samtidigt med, at græs har en klimaforbedrende effekt.” 

I regnskabsåret 2022/23 beskæftigede DLF Seeds A/S 2.282 medarbejdere, omsætningen var kr. 8.756 mio. og resultatet før skat var kr. 421 mio.

Til denne opgave foreligger der følgende materiale:

Artikler:

Nøgletal:

  • Bearbejdede regnskabs- og nøgletal for DLF Seeds A/S for årene 2020/21 - 2022/23. Se bilag 1 i Excel-filen.

Vejledning

Dette opgavesæt består af 4 opgaver. Til hver opgave er der et antal spørgsmål med en vejledende vægt, som benyttes ved bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse.

Alle opgaver besvares uafhængigt af hinanden. Til opgaverne medfølger en Excel-fil med en række bilag, der indeholder data og skabeloner. Desuden medfølger en Word-fil, hvor alle spørgsmålene fremgår.

Download:

Word-filen med alle spørgsmålene kan hentes her. Word-fil

Excel-filen med alle bilag kan hentes her. Excel-fil

Husk:

Gem filerne på din disk, inden du begynder at anvende dem.

Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under eksamen.

Virksomhedsøkonomi A

Mandag den 27. maj 2024

Kl. 9.00 - 14.00